Årsagen til dårlig ånde skal næsten altid findes omkring tænderne og i tandkødet. Dernæst kan årsagen være i slimhinden, kæbeknoglen eller i tungens overflade. Dårlig mundhygiejne, kombineret med voldsom ophobning af tandsten og plak er langt den hyppigste årsag til dårlig ånde.
Plak og tandsten dannes også på proteser. Plak er hvidlige belægninger på protesens yder- og især inderside. Dårlig protesehygiejne øger risikoen for dårlig ånde og vampeinfektion i mundhulen.
En dårligt passende protese kan give anledning til overvækst af slimhinde, såkaldte hyperplasier, som er meget furede i overfladen, hvorved der skabes grobund for bakteriernes vækst. Tungens overflade kan være meget furet, og der kan ophobes bakterier i bunden af furerne, som vil give anledning til dårlig lugt. Tungens overflade kan være belagt med bakterierester samt madrester eller evt. angrebet af en svampeinfektion.